Velkommen til stiftmuseet Maribo!
Vi dokumenterer og forsker i menneskers livsvilkår og forandringsprocesser på Lolland-Falster og i Østersøområdet fra oldtiden og frem til i dag.
Du kan rundt omkring på Lolland-Falster besøge vores fire forskellige udstillingssteder, eller læse mere om dem her.
Du kan på siderne her også løbende følge med i de omfattende arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Historie

I 1879 skænkede købmand Lauritz Schrøder sin samling af oldsager og antikviteter til Maribo kommune. Herved blev begrebet museet i Maribo en realitet. Samlingen blev i første omgang udstillet på byens rådhus og blev kaldt "Mariebo Antiqvitetssamling". Udstillingen åbnede med ca. 400 genstande i sommeren 1880, men der kom hurtigt flere til, da øens befolkning begyndte at donere gaver til samlingen.



